Kirkens historie
Mårum nævnes i kongelev listen i kong Valdemars jordebog.
1339 er en præst i Mårum nævnt. Efter reformationen har kirken været annekskirke til Græsted indtil den udskiltes 1901.
Kirken ligger ret højt i landskabet i sognets nordøstre del, i den sydlige udkant af byen. Kirkegården som er udvidet betydeligt mod vest, hegnes for den ældre dels vedkommende af hvidtet kampe- og teglstensmur, dækket med to-tre rækker tagsten.
1567 var der 27 tiendeydere. Kirken, der 1647 omtales som kongens, afhændedes 1873 til en del af tiendeyderne og overgik 1. april 1915 til selveje.
Møntfund. I forbindelse med restaureringsarbejderne 1960-61 fandt man i kirken 54 mønter, hvoraf tre blev indlagt i den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Godt halvdelen er danske og hovedsagelig middelalderlige, den ældste fra Erik Klippings tid; resten er svenske og tyske.
Kirkegårdsindgange. En rødstens køreport flankeret af fodgængerlåger og med jerngitterfløje er antagelig samtidig med tårnet og har afløst en snævrere indgang med trætremmefløje.
Kapellet lige inden for lågen er fra 1908.
Kirken består af apsis, kor og skib, som tidligst kan være fra 1100'ernes sidste fjerdedel, vestforlængelse og våbenhus i syd fra 1837 samt tårn i vest fra 1924.
Forsvundet 1742-43 er et tømret klokkehus ved kirkens vestgavl, men dog således at underdelen tjente som vestforlængelse indtil 1837, da den blev nedrevet sammen med et våbenhus i syd; en tagrytter fra 1739 over skibet fjernedes 1924..
Bygningens ældste dele, apsis, kor og skib har en 10-15 cm høj granitsokkel, der er retkantet under apsis, ret- og skråkantet under koret og vistnok retkantet under skibet; skiftet er dog så usselt tildannet, at det knap nok kan kaldes en profilsokkel; et byggeskel, der ses lige vest for triumfmuren, hidrører sandsynligvis fra en ombygning af skibets østgavl 1837.
Materiale. De 125-140 cm tykke mure er af ret små kampesten, indvendig rå og kløvede, udvendig derimod i udstrakt grad banede og firhugne; i det indre ses hist og her kridtkvadre.
Vinduer og døre. I "alterets udbygning", som apsiden kaldes 1722, er der i øst et rundbuet, svagt smiget vindue, som synes at være udvidet i lysningen, hvor der nu findes et trævindue og jerngitter.
Skibets langmure har haft to vinduer hver; af disse ses nordsidens østre og sydsidens vestre i tilmuret stand. Den rundbuede norddør er tilmuret.
I det indre er apsisbuen urørt, oversiden er utilgængelig.
Kor og skib har haft bjælkelofter, i koret med brædder sømmet på undersiden af bjælkerne; at dømme efter sporene på een bevaret bjælke har brædderne kun været 20 cm brede.
Mens korets østgavl måske er oprindelig, forsvandt begge skibets gavle ved ombygningen 1837, da også triumfbuen ombyggedes, men den har muligvis sin oprindelige bredde.
Forekomsten af munketagsten i korets østgavl og sømspor efter taglægter på korets ældste spær tyder på, at kirken fra første færd har haft munke- og nonnetag ligesom endnu 1739-40 da syv fag blev lagt af nyt med »Huule- og Dekesten«.
Ændringer og tilføjelser. I senmiddelalderen fik koret eet og skibet tre fag krydshvælv.
Et nedfaldent stykke af korhvælvingen blev genopsat 1662. Samtidig med hvælvene og tagværkernes delvise fornyelse er antagelig langmurenes falsgesims, korgavlens kamtakker og gesimsen på apsiden, der ikke følger rundingen, men udgør seks sider af en polygon.
Vestforlængelsen fra 1837, der afløste en ældre forlængelse, er opført i gotisk form, af små, gule sten på en retkantet sokkel svarende til skibets.
Forlængelsen har to hvælv, der efterligner skibets og i syd to spidsbuede jernvinduer.
En kamtakket blændingsgavl er næsten dækket af tårnet fra 1924.
Det ret høje våbenhus, der 1837 afløste et ældre, svarer i materiale og stil til vestforlængelsen. Den kamtakkede gavl har en korsformet blænding flankeret af to spidsbuede, og det indre har bjælkeloft.
Den spidsbuede døråbning ændredes 1960-61 (arkitekt V. Hardie-Fischer), og samtidig indsattes det fladbuede vestvindue; fra samme tid stammer skabene, som flankerer døren indvendig.
Indtil denne istandsættelse var der i våbenhusets vestside en trappe til skibets loft.
Det slanke tårn fra 1924 (arkitekt Søren J. Lemche) er opført af røde sten i gotisk maner. Det er på tre stokværk og forsynet med blændingsgavle i østvest.
Det fladloftede tårnrum, der har en trykket spidsbuet arkade til skibet, er i vest udstyret med en stor, mangefalset portal, der muligvis blev blændet allerede ved opførelsen og stadig er det, men 1960-61 blev blændingsmuren rykket ind i flugt med vestvæggen.
Adgangen til de øvre stokværk skete gennem en trappe i nordøst og med adgang fra en åbning i skibets vestvæg, men 1960-61, da tårnets østmur måtte forstærkes, ændredes trappen til en spindeltrappe med adgang fra kirkegården. Fra mellemstokværket fører en dør fra 1722 til skibets tagrum.
Et tømret klokketårn (ved skibets vestgavl) omtales 1645 som »ganske nær i fald og behøver stor hjælp«. Det rettedes op 1722 af tømrer Jens Pedersen Exsted, København; tårnet hvilede da på kampestenssyld og var opbygget af fjælebeklædt tømmerværk; tillige fremgår det 1739, at taget var lagt med tegl.
Samtidig med opretningen blev der brudt en dør i skibets vestgavl, således at tagrummet blev tilgængeligt fra tårnet i stedet for gennem en lem i hvælvet.
Døren blev tilmuret, da man 1738-39 havde besluttet at erstatte »klokkeskuret« med en tagrytter, og august 1741 solgtes klokkehuset ved auktion.
Underdelen må dog være blevet bevaret og være identisk med den i år 1788 omtalte vestre tilbygning, der angives 560 cm lang, 670 cm bred og hvælvet, og ligeledes med et 1800 omtalt »formodentlig forfaldent tårn«, hvori der var »ti stole, hvor man hverken kan se eller høre«.
1800 og 1808 efterlyses en ny tilbygning, men tårnunderdelen forsvandt først 1837, og de ubrugelige materialer, der solgtes året efter, kom utvivlsomt fra resterne af tårnet.
Et våbenhus på det nuværendes plads, omtales første gang 1739, da gulvet blev omlagt og nyt bly indkøbt til vandrende »i stedet for det, som tyvagtige mennesker tredje gang i foråret forhen havde bortstjålen«.
Våbenhuset, der senest omtales 1837-1838, var 1788 ca. 470 cm langt og 440 cm bredt.
En tagrytter over skibets midterste fag, leveredes 1739 af tømrermester Anders Hoff, som vinteren før afbandt den på sin plads i København sammen med en lignende til Nødebo. Den blev nedtaget ved opførelsen af det nuværende tårn.
Spirets samlede højde fra skibets kip til fløj stangens messingknop var 12,3 m.
På skibets loft ses endnu det tilhørende bjælkeunderlag og de fire piller, der blev muret af murmester Christopher Hansen af København til bæring af rytteren.
1783 blev spåntaget strøget med oliemaling af blyfarve, og beklædningen malet brunrød. 1800 omtales spiret som blyhængt.
En trappe fra pulpituret og en åbning med ramme og lem i hvælvet gav adgang til skibets loft og spiret.
Kirken står hvidkalket, tårnet dog i blank mur. Alle gavle har kamtakker, og tagene er af tegl, bortset fra apsidens, der er et kantet bly tag. De spidsbuede, gotiserende jernvinduer med sålbænk af sandsten er samtidige med vestforlængelsen.
I skibets og korets nordside iagttages to tilmurede, fladrundbuede vinduesåbninger, der antagelig afløste »to små«, som forsvandt 1729; på dette tidspunkt sad det allerede et stort vindue ved prædikestolen.
En ny ramme blev indsat i apsidens vindue 1960-61.
Kirkens indre er hvidkalket, våbenhusets og tårnrummets træloft dog malet med gråhvide bjælker og blå brædder.
Triumfmuren er ombygget 1837. Alle gulve blev 1960-61 lagt med gule sten, der i koret afløste fliser fra 1890.
I skibet blev der 1960 iagttaget levn af pikstensgulv lagt i ler, og samtidig afdækkedes seks stolpehuller efter tilspidsede pæle.
Inventar
Oversigt. Kirken har undergået to store restaureringer: omkring 1840 og i 1960'erne. Ved den første istandsættelse erstattedes altertavlen med et maleri af Heinrich Eddelien i nygotisk ramme, og stolestaderne fornyedes ligeledes i nygotisk stil.
Døbefonten af kunstsandsten blev også »gotisk«.
Ved den anden istandsættelse blev de spidsbuede gavltoppe skåret af stolene.
Tilbage af det ældre inventar er en kalk og disk fra 1725 af københaynerguldsmeden Niels Jonsen, alterstager af sengotisk type, samt en provinsiel prædikestol fra o. 1600 med malede evangelister i felterne og udskårne hermer.
Den mindste klokke er støbt 1698 af Stephan Scherrenbein.
Alterbordet består af glat træpanel med skab og boks i bagsiden. Formentlig fra 1844, da man anskaffede et nyt alterbord.
Alterklæde af violet, hjemmevævet stof; det afløste et nyere af rødt fløjl med guldkors. lnventarierne 1647 og 1662 nævner et gammelt, brunt talterklæde.
1724 købtes et karmoisinrødt kamelhårsplysses alterklæde kantet med sølvgaloner, det kgl. navn og krone broderet af massivt sølv.
1794 solgtes ved auktion et gammelt alterklæde af rødt fløjl, muligvis det i 1739 nævnte meget gamle rødblomstrede. 1844 fik hofperlestikkerinde C. sal. Hjelm, København, 26 rdl. for et alterklæde af karmoisin halvklæde 5 alen med 6 alen »demesin guldtresser. Samtidig købtes en alterdug med kniplinger.
Altertavle maleri, Kristus med tre børn, sign. H[einr.] E[ddelien] Rom 1843. Olie på lærred. Den samtidige, nygotiske ramme med sidespir og krabbeblade omkring spidsbuen har i postamentfeltet forgyldt fraktur på brun bund: »Lader smaa Børn komme til mig«.
1843 fik Eddelien et forskud på altertavlen, som han 1839 havde fremsendt en skitse af.
1844 blev billedet sendt fra Rom. Rammen leveredes af C. F. Weincke, København og forgyldtes af C. P. Kongslev.
Altersølv. Kalk 1725, med sekstunget fod af almindelig baroktype, sekskantede, glatte skaftled, midtdelt, godronneret knop og let udsvejet bæger med Frederik IV.s kronede spejlmonogram indgraveret); indvendig forgyldt, bundforstærkning. 18 cm høj. På fodpladen fire stempler: Københavns bymærke 1725, mestermærke N I 1725 i hjerte for Niels Jonsen, guardeinmærke C.L.M. W. i oval for Conrad Ludolf og månedsmærke (vandmandens tegn).
Glat disk med cirkelkors og Frederik IV.s kronede spejlmonogram på randen, forgyldt. Både kalk og disk købtes 1726 hos guldsmed Niels Jonsen, København, med indgraveret kgl. navn og krone. Som betaling gaves den gamle, sønderbrudte kalk og disk på 23 lod 3 kv. samt 14 rdl. 34 sk.
Oblatæske, 1863, svarende til Søborg. Under bunden og låget tre stempler: Københavns bystempel 1863, mestermærke i oval med båndslyng, hvorpå med fordybede versaler: Schrøder og søn, guardeinmærke sammenskrevet P R H for Peter Reimer Hinnerup.
Inventariet 1739 nævner en tinæske til oblater skænket 1702; 1757 købtes en ny tindåse til 48 sk.
Alterkande, nævnt i inventariet 1841.
Kgl. porcelæn, sort med forgyldt kors. Skål fra Bing & Grøndahl, ligeledes sort med kors.
Alterstager, sengotiske, 40-40,5 cm høje med lille jernpig. Stagerne nævnes i inventariet fra 1652. 1734 købtes en messinglysesaks for 20 sk.
Alterskranke, nyere, af smedejern med småvolutter. 1729 købtes et jernrækværk omkring alteret af otte lispund jern, da den gamle alterfod kun havde plads til 5-6 personer.
1734 anskaffedes seks messingknapper dertil. 1844 kom et nyt knæfald med gelænder. Ændret 1961 med bibeholdelse af jernbalustrene.
Døbefont 1838, kunstsandsten, udført hos P. Dantzers enke, København for 75 rdl.
Dåbsfad, 1838, af tin. På randen af det glatte, ottekantede fad graveret skriveskrift: »Maarum Kirke Anno 1838«. Fadet til den nye font købtes hos G. Schöne og F. Szybrowsky for 12 rdl.
Dåbskande 1830, af tin, 30,5 cm høj. Med slangehank, på låget graveret skriveskrift: »Maarum Kirke 1830«. På korpus Frederik VI.s navnetræk. Indvendig i bunden stempel med rundbuet portalfelt med engel, herunder årstallet 1824, formentlig A. C. Dahlgreens stempel for engelsk tin.
Prædikestol o. 1625. Stolen har fire fag, på hjørnerne fem primitive kvindehermer, der på skafterne har frugtbundter ophængt under englehoveder. Hermerne forestiller 1) Tro, nu kun med bog, 2) Håb med fugl, 3) Kærlighed med barn, 4) Retfærdighed med sværd og vægt, 5) Styrke med søjle.
Sekskantet underbaldakin fra 1938, tegnet af arkitekt S. Lemche.
Opgangen med drejede søjler er nyere.
På loftet ligger resterne af den oprindelige, sekskantede himmel med profileret underliste og gesims svarende til stolens.
Ved restaureringen sattes ny indskrift med versaler i postamentfelterne: »Salige ere de som hører« etc.
1722 fastslog snedker Oluf Olsen i Maarum tinghus "den løse hue" under prædikestolen og lavede en ny pille under underbaldakinen. 1743-44 blev trappen lavet som en ny italiensk trappe med repos og afstanden mellem trinene blev mindre. 1748 malede Hans Nielsen, Ganløse, prædikestolen og himlen, forgyldte og forsynede delene med inskriptioner, samt malede "lehnværket" og pillerne. 1948 flyttedes stolen "fra sin nuværende plads i skibet" til sin oprindelige plads ved korbuen.
Stolestader, enkle, med spidsbuede gavle. 1838 leverede tømrer J. Steen, Helsingør, 44 stk. med egefod under forstykkerne af 2" fyrreplanker; desuden to dobbelte stader, således at der ialt blev 46 stole, for 460 rdl. inklusive vægpanel.
De gamle stader (der blev repareret 1732) solgtes samme år på auktion.
Pulpiturer. 1) 1732 opsatte Chr. Jørgensen Smidt i Frederiksborg et nyt pulpitur, 9 alen langt, 6 alen bredt. 1735 malede Lars Rosenberg det fortil, og 1748 blev pulpiturets piller malet af Hans Nielsen, Ganløse.
2) 1761 gjorde J ens Christensen, Farum, et nyt pulpitur, 12 alen langt med forpanel og dobbelt loft og stole for 48 rdl. 48 sk. Lars Bendixen, Hillerød, malede det brunt, rød- og hvidmarmoreret for 18 rdl. Det ene af de to pulpiturer stod over kvindestolene i nordsiden, og begge blev fjernet 1837.
Orgel 1961, af Frobenius, på tre stemmer. Orgelhuset tegnet af arkitekt Hardie-Fischer. Det afløste et orgel leveret 1906 af I. Starup, København.
Pengeblokken lige inden for døren er fra 1715 og af egetræ.
Salmenummertavler fra 1960'erne. Glatte egeplader til metalcifre. De erstattede nummertavler med bue foroven, de indskydelige tal gled i fire profilerede bånd. Muligvis var det de tavler, som inventariet 1821 omtaler.
Fire nyere lysekroner i skibets midtgang, de to fra 1947, skænket af menigheden, er kopier efter de andre.
Kirkeskib. »Herman af Kagerup«. Tremastet fuldrigger, ukendt type, bygget af Herman Larsen i Kagerup. Ophængt o. 1908.
Klokker. 1) 1698. Om halsen reliefversaler i tre linjer mellem rammestreger: »Ao. 1698 har samptlige Maarvme sognemænd ladet denne klokke omstøbe da biscop D. Henr. Bornemann, provst H. Niels Spydstrvp i Helsing, sognepræst H. Christoph. Lvcæsøn, kirkeverge Niels Didricksøn«. Under indskriften stiliseret bladbort; midt på legemet Christian V.s initialer og på slagringen: »Stephan Scherrenbein me fecit« (»S. S. gjorde mig«). Tvm. 82 cm. Ophængning ved August Nielsen, »Thubalca«, Roslev 1949.
2) 1805. Om halsen, under stiliseret bladbort, reliefversaler: »Støbt af I. C. Gamst Kiøbenhavn 1805«. Tre små profilringe over slagringen. Tvm. 86 cm. Klokkebom fra 1700'rne, formentlig 1739 (jfr. klokke nr. 2).
Klokker. 1) Ved klokkeskatten 1602 afleveredes en klokke på 4 skippund, 15½ lispund til Kronborg kobbermølle, gethus og hammermølle.
2) 1739, støbt af »getmester, kaptajn Holtzmand, København«. Kirkens mindste klokke var revnet; ved omstøbning blev tillagt metal, således at den blev den største. 1739 blev klokkerne opvundet i det nye spir. 1746-47 blev den store klokke forkilet og fastskruet af snedker J. Christensen. Omstøbt 1805
Mindetavle over faldne fra 1848, 49 og 50: Niels Kristensen, Lars Olsen og Lars Ludvigsen samt over faldne i 1864: Kristian Nielsen, Andreas Kristensen og Ole Andersen, sat af sognets beboere 1914, signeret P. Bentsen Pedersen, Holte.
Information
Information
Vi håber du finder de oplysninger du har brug for ellers ring til sognepræst Pia Niebuhr på 24211770 eller send en mail på pin@km.dk
SMS
Du kan modtage en SMS når der er Gudstjenester, koncerter eller andet spændende i Mårum kirke. Du gør sådan: Skriv en SMS til 1245 med teksten: "Mårum" efterfulgt af dit navn
Så er du tilmeldt. Det koster almindelig SMS takst.
