Velkommen til årets konfirmander.

Velkommen til årets konfirmander.

Velkommen til årets konfirmander.

# Nyheder

Velkommen til årets konfirmander.

Årets konfirmander er begyndt og er et holdt på 16 søde unge mennesker, 9 fra Gribskov Lilleskole og 7 som går på Bjørnehøjskolen. Det er faktisk ganske pænt for et lille sogn som vores.

Her i starten bruger vi noget tid på at få børnene rystet sammen, så vi begyndte med en pilgrimsvandring for konfirmanderne og deres familier fra Esrum kloster til Mårum præstegård, og var 40 som drog afsted i det dejligste sensommervejr. Tilbage i præstegården var der sandwich, kaffe og kage og nogen benyttede sig af muligheden for en badetur i svømmesøen.

14 dage senere var vi på Frilandsmuseet til et stort konfirmandarrangement, som Helsingør stift arrangerer. Overskriften på arrangementet var ” Mødet med Jesus” og så var der 10 poster hvor de mødte mennesker fra bibelen, hvor mødet med Jesus havde ændret deres liv. Det var Zakæus, kvinden der skulle stenes, Thomas der tvivlede, Nikodemus og flere. På de fleste af posterne skulle de lave en fysisk øvelse, eller tænke over bl.a. hvorfor de vil konfirmeres. Igen en dejlig dag med de unge i rigtig fint vejr.

Som I kan se på billederne, har vi også haft morgenundervisning i kirken, hvor vi blandt andet øver fadervor ved at ”gå den” rundt i kirken.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed