21/01/2025 0 Kommentarer
”MOD til at være forældre – er unge ramt af mistrivsel”
”MOD til at være forældre – er unge ramt af mistrivsel”
# Foredrag

”MOD til at være forældre – er unge ramt af mistrivsel”
Foredrag for dig der har lidt større børn
Gribskov Lilleskole, Mårum Menighedsråd og Mårum Forsamlingshus er gået sammen om at hyre Anders Kofoed Pedersen til et foredrag tirsdag den 25. februar kl. 19.00 i forsamlingshuset Hessemosevej 9 i Mårum – det er lige bag kirken.
Anders skriver:
”Foredraget: ’MOD til at være forældre- er unge ramt af mistrivsel’ er en mental krammer til alle jer ’gode nok forældre’, der dagligt ønsker at støtte og være der for lige præcis jeres børn – og samtidig er foredraget en kærlig udfordring til os om, at vi måske ikke kun skal være optaget af, hvordan vi hjælper vores børn, men i lige så høj grad, hvordan vi hjælper os selv”.
Anders spørger bl.a.
Hvor mange gange tror du ordet ”MISTRIVSEL” optrådte i danske medier i 1992?
200 gange?
2000 gange?
20.000 gange?
Mens du tænker, kan jeg fortælle, at en af gangene var i Havemagasinet, hvor en person skrev til brevkassen og spurgte, hvad han skulle gøre med sin hæk, der var i ”mistrivsel”.
Men i 1992 optrådte ordet 2 gange!
Betyder det så, at vores børn har det 7500 gange værre i dag end i 1992? Eller er det bare medierne, der har pustet ild til de gløder, som er blevet antændt af misvisende spørgeskemaer, hvor de unge er blevet spurgt ind til alt det der ikke fungerer, fremfor alt det der fungerer godt?
Anders er en blændende foredragsholder og et fyrværkeri af energi fra start til slut.
Han har han rejst i 85 lande, holdt over 500 foredrag, været med i tv programmer og skrevet utallige artikler og er en blændende foredragsholder.
Med sin baggrund som lærer, har han de sidste fire år været tilknyttet som ekstern konsulent hos Center for familieudvikling. Her har han i et samarbejde med Mary Fonden undervist undervisere i Projekt Kærlig Talt. Et online materiale målrettet udskolingen, der hjælper unge med at håndtere svære følelser og styrke den respektfulde kommunikation.
Det er gratis at deltage i foredraget, men man skal bestille en billet https://forms.churchdesk.com/f...
Kommentarer