Endnu engang samles vi til en stemningsfuld gudstjeneste med dæmpet belysning, smuk musik og refleksioner . Det er en hel særlig stemning og ro der er til disse gudstjenester, når der er mørk udenfor og vi kan sidde trygt og godt og bare nyde de levende lys i kirken .

Præcis den 19 . marts er det også 25 år siden jeg blev ansat som præst i Den Danske Folkekirke, så jeg tænker, at emnet den aften vil være tid – for hvor blev den lige af?

EN BEDRE KIRKE - SKÅL PÅ DET!

Har kirken så ændret sig i de 25 år? Ja det synes jeg den har – og til det bedre . Der er kommet større bredde i udbuddet af ar- rangementer, kønsfordelingen blandt præster er mere ligelig og så – og det er det bedste af det – er holdningen til hvordan en præst ”bør” være og gebærde sig, kommet mere i overensstem- melse med virkeligheden . Jeg møder ikke længere nogen der siger ”De” til mig, eller ser skævt til mig, fordi jeg drikker et glas vin eller to til en fest i forsamlingshuset og sætningen ”præster er jo også bare mennesker”, høre jeg oftere . For det er jo sådan det er . Eller også er jeg bare blevet mere immun med årene .

I hvert fald har det været 25 fantastiske år og det er verdens bedste job at være præst og det er jeg slet ikke færdig med . Det skåler vi på med et glas efter gudstjenesten 19 . marts .