Julemarked 2020

Lørdag den 28. november åbner Mårum julestue I Sognestuen på Skovvej 13 og kører hver dag frem til søndag d. 20 december.

Kan man aflyse julen på grund af Corona? Vi har bestemt, at det kan man ikke i Mårum. Mårum julemarked bliver ikke til noget i år, - i hvert fald ikke i den form vi kender det - men vi har en plan B!!

I stedet vil vi give den gas med juleudsmykningen så der ikke er et øje tørt og lave den hyggeligste Julestue med boder inde i Sognestuen, som er der fra d. 28 november til d. 20 december.

I hverdagene er der åbent fra kl. 10.00 til 17.00 og lørdag/søndag fra 10.00-15.00.

Det betyder, at der ikke er betjente boder hele tiden, men man betaler via MobilePay. Har man ikke MobilePay så kontakt præsten og så finder vi en løsning.

 

Lørdagene er særlige:

Dog vil der være salg af gløgg og æbleskiver alle 4 lørdage og d. 28/11 samt d. 6/12 står min mor og koger klejner, så man kan købe friskkogte klejner med hjem. Hun får sikkert også bagt lidt småkager ind imellem.

Der vil også være bålfade i gården, så børnene kan riste en skumfidus og julehyggeværksted for børn.

I boderne vil du kunne købe julesnaps og likør, dekorationer og gravpynt, malede sten, pileflet, keramik, småkager, romkugler, syltetøj, gaver, strik og meget mere. Så der vil være rig mulighed for at gøre de indledende juleindkøb.

Stadepladser

Har du lyst til at være en af dem der har en stadeplads skal du kontakte Ditte Røeder på mail: dihr@km.dk. for at melde dig til. Pladsen koster 10 % af omsætningen.