Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Det traditionsrige julemarked i Mårum Præstegård 2021

Så er det igen blevet tid til at sætte kryds i kalenderen og støve nissehuen af, når der er julemarked i Mårum præstegård lørdag den 20. november fra kl. 11.00 – kl. 15.00.

Indenfor vil Sognestuen være julepyntet og summe af julemusik. I cafeen bliver der solgt diverse lækre kager, varm glögg, æbleskiver og andet godt.

Alle boder vil være udenfor i teltene. På gårdspladsen vil der desuden være ponyridning, Dittes berømte flæskestegssandwich samt mulighed for at børnene kan bage snobrød. Hvad der præcis kommer af salgs boder, kan vi ikke helt vide endnu, men der plejer at være julesnaps og likør, dekorationer og gravpynt, malede sten, pileflet, keramik, småkager, romkugler, syltetøj og meget meget mere. Så der vil være rig mulighed for, at gøre de indledende juleindkøb.

Reserver en bod

Ønsker du en bod så kontakt Ditte Røeder på mail: dihr@km.dk. Pladsen koster 10 % af omsætningen.

Da der efterhånden er rift om stadepladserne, forbeholder vi os retten til at vælge, hvis der er for mange af de samme boder. Vi glæder os til at hører fra jer