Påsketapas med Klezmermusik er aflyst

APR
09

Påsketapas med Klezmermusik er aflyst


Torsdag d. 9. april 2020, Kl. 17:00 til kl. 19:00
Det koster 100 kr. at deltage og vi er nødt til at sætte et max på 70 deltagere, så det er først til mølle.

Det jødiske påskemåltid er fyldt med symbolik og er et fantastisk godt pædagogisk værktøj til at forstå, baggrunden for Det Nye Testamente, nadveren og kristendommen.

Jesus var selv jøde, og han indstiftede den kristne nadver, imens han holdt jødisk påskemåltid med sine disciple.

Derfor er der en tydelig sammenhæng mellem påskemåltidet og nadveren.

Når kristne i dag fejrer påskemåltid, er det ud fra forståelsen, at den kristne tro har sin oprindelse i jødedommen.

Vi har altid betragtet udfrielsen af Egypten som en forløber for det, Jesus gjorde senere. Parallellen er klar, jøderne blev reddet ved et påskelams blod på dørstolpen, og Jesus reddede menneskeheden på korset med sit blod.

 

Gudstjenesten vil selvfølgelig stå i nadverens tegn, med fortælling af påskens historie. Undervejs i gudstjenesten vil der blive serveret noget at drikke samt delikat påsketapas og småretter, samtidig med at madens symbolik forklares. 

 

Men det går ikke uden musik til at sætte den helt rigtige stemning, så vi har allieret os med Tisvilde Klezmerensemble bestående af: Andreas Vargo violin, Frede Knudsen violin, Hans Christian Nielsen klarinet, Henrik Planck Nielsen bas, Henning Nielsen klaver.

 

Det koster 100 kr. at deltage og vi er nødt til at sætte et max på 70 deltagere, så det er først til mølle.

I melder til ved at indbetale de 100 kr. på 4943NA og skriv også jeres navn. Får man besked om at der er lukket for indbetalinger, så er det fordi alle pladser er optaget.

Har man ikke MobilePay så ring til Ditte på kirkekontoret tlf. 23442818 og tilmeld jer.