Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Børne- familiegudstjeneste med englekor

Dato
Søndag d. 27. november 2022, kl. 15:30

På Gribskov Lilleskole har vi en mangeårig tradition med at synge og spille til familiegudstjeneste i Mårum Kirke 1.søndag i advent. 

Forrige år blev det ikke til noget på grund af corona og sidste år havde vi håbet. Vi havde håbet så meget, at vi havde indkøbt 20 par englevinger med tilhørende glorier, som børnene skulle have på.  

Men der gik corona i den igen og det blev ikke til noget. Men NU! Nu skal det være. 

Så kom og nyd en flok sangglade englebørn i alderen 6-9 år synger julen ind. 

Temaet er engle; hverdagsengle, frække engle, sjove engle, julens engle. 

Efter gudstjenesten er der fakkeloptog fra kirken og hen til byens juletræ, som vi skal have tændt.  

Vi har selvfølgelig overvejet, hvad vi gør med strøm, nu vi skal spare på det og vi er i øjeblikket ved at undersøge markedet for lyskæder med solfanger. Alternativt vil træet kun være tændt i få timer ad gangen. 

Juletræet står i ”anlægget” – det grønne område, hvor Mårum Gade munder ud i Ny Mårumvej.  

Bagefter byder forsamlingshuset på julehygge og gratis gløgg, cacao og æbleskiver.    

Juletræstændingen er ca. kl. 16.15