Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julemarked

Dato
Lørdag d. 19. november 2022, Kl. 11:00 til kl. 15:00
Sted
Mårum kirke, Skovvej 13, 3230 Græsted
Medvirkende
Ditte Helene Røeder

Så går det løs igen…

Julemarked i Mårum præstegård har efterhånden overlevet det mest utrolige og nu er vi igen klar til at slå portene op til endnu en fantastisk dag med boder, hjemmebag, julemusik, bål og pony ridning.

Lørdag den 19. november 2022 fra kl. 11.00 til 15.00

I Sognestuen vil der være den hyggeligste café hvor man kan købe lækre kager, glögg, æbleskiver og andet godt. Man kan mødes der og der er plads til at sidde og hygge hele eftermiddagen. I gårdspladsen kan der købes flæskestegssandwich og en øl eller sodavand, som også kan nydes i caféen.

Hvad der præcis kommer af salgsboder, kan vi ikke helt vide endnu, men der plejer at være julesnaps og likør, dekorationer og gravpynt, malede sten, pileflet, keramik, småkager, romkugler, syltetøj og meget, meget mere. Så der vil være rig mulighed for at gøre de indledende juleindkøb.

Stadeholdere tages imod med kyshånd, det er jo jer der giver stemningen. Ønsker du en bod så kontakt Ditte Røeder på mail: dihr@km.dk. Pladsen koster 10 % af omsætningen. Da der efterhånden er rift om stadepladserne, forbeholder vi os retten til at vælge, hvis der er for mange af de samme boder. Vi glæder os til at hører fra jer.