Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Høstgudstjeneste 10.30

SEP
04

Høstgudstjeneste 10.30


Søndag d. 4. september 2022, kl. 10:30
Gratis
Høstgudstjeneste 10.30

Høstgudstjeneste i Mårum kirke søndag den 4. september.

Når jeg skriver det her, er det onsdag den 6. juli, fuglene synger, solen skinner og haven står fuld af blomster – det er sommer og om et par dage har jeg sommerferie.

Men jeg skal skrive om høst! Om tomme marker, lyset der svinder og sommerens farvel.

Der sniger sig uvægerlig en lille melankoli ind mellem mig og computerskærmen, for sommeren forsvinder så hurtigt.

Men midt i melankolien kan man hurtigt glemme, hvad høst også betyder, nemlig at man plukker frugten af sit arbejde og alt det, man intet har gjort noget for, men bare får.

Træet, man beskar, giver æbler og nøddehegnet giver nødder, uden at man har rørt en finger.

Man glemmer det livgivende for følelsen af ophør og afslutning.

Og man glemmer måske også, at al livslyst og værdi ikke alene ligger i foråret og sommeren, men også i efteråret eftertænksomhed og modenhed.

Og sensommeren og efteråret er jo utrolig smukt, så der er rigeligt at sige tak for.

Det gør vi til gudstjenesten klokken 10.30 og bagefter går vi over i præstegården og spiser pasta og kødsovs og presser æbler som vi plejer. Medbring gerne æbler og flasker til mosten. Husk at tilmelde dig til spisning via dette link: https://forms.churchdesk.com/f...

 

Da det er i begyndelsen af september, kan det sagtens være badevejr, så husk badetøj. Jeg tænder saunaen, så man kan lune sig.