
Et særligt samlingspunkt i Mårum og omegn fylder rundt. En ildsjæl og igangsætter af, ja man fristes næsten til at sige af Guds nåde, fylder rundt.
Det er vores alle sammen Pia Niebuhr, præst i Mårum Kirke og hospicepræst på Arresødal Hospice, der fylder 60 år.
Og det skal ikke gå stille af. Derfor vil Mårum Menighedsråd gerne invitere til stor fødselsdagsreception i præstegårdshaven i Mårum lørdag den 10. juni mellem kl. 14.00 og 17.00. Alle er velkomne, men I må gerne tilmelde jer her så vi ved nogenlunde, hvor mange, der kommer.
https://forms.churchdesk.com/f...
Og helt i Pias ånd vil der være fadøl, vin og senere kaffe og fødselsdagskage. Ligesom der vil være livemusik og som altid, når Pia åbner sin have: Mulighed for en tur i hendes badesø og sauna, hvis nogle friske sognebørn er klar på det.
Vi håber, I har lyst til at fejre vores præst og meget værdsatte lokale ildsjæl.
Vel mødt.
Mårum Menighedsråd