Hvorfor graver-stillingen har fået sit navn, giver egentlig sig selv, og min ryg er lykkelig for, at min stilling nok ikke havde fået betegnelsen "graver" hvis den skulle have været navngivet i dag. I gamle dage, var det mest almindeligt at man blev begravet og ikke brændt. Dengang gravede graveren selv hullet til kisten. I dag har vi en entreprenør der kommer og graver hullet, så det gør arbejdet en del lettere.
Her om vinteren tænker mange nok, at der jo ikke gror så meget ukrudt, så kan der vel heller være så meget at lave. Men der er meget der bliver gjort om vinteren, som der ikke er tid til om sommeren. Så når der ikke er så meget at gøre udendørs, er der masser at tage sig til indenfor.
Hovedrengøring af kirkerum og pudsning af kirkesølvet er godt at få gjort i disse måneder hvor der er mindre at lave ude. Udendørs får vi beskåret træer og buske. I øjeblikket ville kejserbusken, som ses på billedet her, normalt blomstre, men billedet er fra sidste år. I år er den afblomstret nu. Til gengæld blomstre vores store mistelten. Fornyelser af gravstederne sker også på denne tid, de gravsteder der ikke længere er i brug skal sløjfes. Reglen er at man skal betale for brugsretten til et kistegravsted i mindst 20 år og mindst 10 år for et urnegravsted, det er den fredningsperiode der er, og den tid det normalt tager, før en kiste eller urne er nedbrudt. Derefter lukkes gravstedet ned og stenen fjernes