Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vild med vilje kirkgård

Vild med vilje kirkgård
Udgivet man d. 10. okt 2022, kl. 00:00
Nyheder

Det er heldigvis begyndt at gå op for flere og flere, at vores insekter har brug for hjælp. Arter forsvinder og vi er på vej mod en global opvarminig, der er så fatal, at der skal gøres noget nu. Selv de små ændringer i vores måde at opfatte verden på, kan have en betydning for alles fremtid. 

Styrke biodiversiteten

På Mårum kirkgård har vi i nogle år nu arbejdet mod at styrke biodiversiteten, plantet træer og ladet naturen få plads, og jeg kan nu med glæde fortælle at Provsten, ved et provstesyn for nyligt, har godkendt Mårum Kirke til at være "vild med vilje kirkegård". Flere og flere kirkegårde kommer efterhånden ind under denne ordning, og det tyder jo på en velvilje til at der skal ske ændringer.

Balancen er svær

At være vild med vilje kirkegård, betyder for eksempel at vi i nogle områder lader græsset blive højt, at der bliver sat brænde stakke op, hvor bier og insekter kan finde bolig, de såkaldte "insekthoteller" som vi ynder at kalde dem. Det er jo selvfølgelig ikke ensbetydende med at vi så kan lade hele kirkegården gro til i ukrudt, for vi kan jo stadig  godt lide vores små velplejede haver, men netop denne balance er jo svær, da vi hver især har en holdning til hvad "ordenligt" er. 

Jeg har påtaget mig opgaven

Den opgave har jeg påtaget mig at løse ved at der stadig er skarpe kanter, selvom der også er pletter med vild natur. Men mon ikke vi med tiden vil komme til at se anderledes på vores grønne arealer, jo mere vi kommer til at forstå vigtigheden af at give naturen plads.

Hilsen Graver Lene Hansen